Hvis du ikke er sikker på om coaching er noget for dig og vil lære mere om hvad du kan bruge det til.
- Har jeg brug for en coach?
- Er coaching det rigtige for mig?
- Hvad kan jeg opnå med coaching?
- Hvad er fordelene med coaching?
- Er coaches det værd?
- Hvad forventer coachen af dig?
Har jeg brug for en coach?
Før du booker en tid hos en coach, kan det være en god idé at vurdere om du faktisk har brug for én.
For det første er det godt at vide hvad en coach hjælper med, og ikke hjælper med.
En coach kan hjælpe dig …
- At få klarhed omkring vigtige områder i dit liv. Det kan blandt andet være karriere, økonomi, relationer, parforhold, familie, arbejdsrelationer, helbred eller dit livsformål.
- Udfordre dine hæmmende overbevisninger og negative tankemønstre der holder dig tilbage.
- At du bliver holdt op imod hvad du aftaler med dig selv at du skal.
- At blive ved når motivationen mangler eller du føler dig udbrændt.
- Se din frygt i øjnene og møde den i et trygt rum for at kunne give slip på den.
- Tage bedre beslutninger der hænger sammen med dit livsformål.
- Opdage dine kærneværdier og finde dit livsformål, og at støtte dig i at leve efter dit livsformål.
- Holde dig på sporet.
- Overvinde de forhindringer der bremser dine fremskridt i livet.
- Udvikle bedre vaner.
- Tage dig igennem svære perioder ved at hjælpe dig med at finde nyt perspektiv.
- Finde motivationen når situationen ser håbløs ud.
- Finde sindsro i svære udfordringer og perioder med stress.
En coach hjælper ikke med …
- Diagnosticere eller behandle sygdomme eller lidelser som depression, angst, PTSD, ADHD, bipolær lidelse, panikanfald og så videre.
- Recept på medicin.
- Terapi, der beskæftiger sig med tidligere traumatiske følelsesmæssige problemer, som kun en uddannet psykolog eller psykiater ville give.
- Tage ansvaret for at leve dit liv for dig ved at træffe beslutninger du selv skal tage på sig.
Er coaching det rigtige for mig?
Én fejl mange mennesker gør, er at tro at så snart man kommer hjem efter en coaching session, er livet forandret og forbedret for altid.
Det er det ikke.
Når du er begyndt hos en life coach, er det dér hvor det indre arbejde begynder for alvor.
De udfordringer du står over for nu, har taget mange år – måske hele livet – at skabe.
Det betyder at du har et antal vaner og tankemønstre som du bliver nødt til at blive bevidst om, og arbejde med.
For at gøre dét, er du nødt til at være villig til at være ærlig, og i sidste ende også åbne op for sårbarhed.
Heldigvis kan du stole på at din coach behandler dig med respekt og hjælper dig med at nå ind til og håndtere de ting på en måde der føles tryg. Din coach har også tavshedspligt, så du kan fortælle alt.
Du burde ikke engagere en life coach med mindre du er klar til at arbejde med at vokse som menneske og at åbne op for sårbare emner.
Coaching er perfekt for dig hvis …
- Du føler dig ulykkelig og utilfreds med hvor du i øjeblikket befinder dig i dit liv.
- Du sidder fast og er ikke sikker på næste skridt.
- Du er klar til at handle for at nå dine mål.
- Du føler dig nede eller forvirret over visse situationer i dit liv.
- Du sidder fast i et job der føles som en blindgyde og er ikke sikker på, hvordan du finder din lidenskab eller dit formål.
- Dit forhold ikke fungerer, hvor du ikke føler dig værdsat eller tilfreds.
- Du er overvældet med alt hvad der foregår i dit liv og har brug for nogen til at hjælpe med at ordne det ud.
- Du mangler selvtillid og vil få det bedre med dit forhold til dig selv.
- Du ikke er tilfreds med din krop eller sundhed.
- Du oplever en familierelation som svær at håndtere.
- En person eller situation irriterer dig.
- Du gerne vil finde dit livs formål og leve efter dét.
Hvad kan jeg opnå med coaching?
Når du tager kontakt til en coach er det værdifuldt at vide hvad du ønsker at få ud af coachingen.
Mange coaches specialiserer sig på stress, job og karriere, ledelse, spiritualitet, fitness eller andet. Hvis du har et specifikt område du gerne vil have hjælp med eller har store udfordringer på et område, kan en specialistcoach være en god idé.
Andre fokuserer på hele livet og hele mennesket, som life coaches, integrale coaches og indsigtscoaches. Indsigtscoach er noget vi kalder en coach hos Livsindsigt der bruger både meditation og coaching i kombination for at hjælpe mennesker med at få indsigt i sit eget liv.
Hvis du er klar over hvad du vil opnå eller arbejde med, er det nemmere at finde en coach der passer til dine behov.
Kompetence er ikke alt, derimod. Noget af det vigtigste er kemien mellem coachen og dig. Det er noget du først kan finde ud af efter at du mødes med coachen, om du føler at det er en person du er tryg ved at arbejde med.
Hvad er fordelene med coaching?
Sådan noget som kan komme ud af coaching, er:
- Få mere klarhed
- Opnå resultater hurtigere
- Blive mere fokuseret
- Forbedre livskvalitet
- Blive mere produktiv
- Blive mere social og udadvendt
- Komme videre med dit liv
- Tage bedre beslutninger
- Mere energi
- Overvind forhindringer
- Bliv selvmotiveret
- Oplev mere succes
- Udvikle bedre vaner
- Aflast stress, bekymringer og angst
- Overvinde frygt
- Forbedre din tænkning og dit perspektiv
- Opnå dine mål
- Kom videre i karrieren
- Få styr på din økonomi
- Tiltræk bedre venner
- Mere glæde
- Ændre dårlig opførsel
- Føl dig mere rolig
- Højere selvtillid
- Sov bedre
- Føl dig lettere
- Få et bedre forhold til dig selv
Det kommer an på hvor meget arbejde du selv lægger i det og hvor åben du er for forandring.
Er coaches det værd?
Der er tre slags omkostninger forbundet med at arbejde med en coach.
- Penge – betalt pr. session eller for et forløb.
- Tid – tiden du investerer i at arbejde med dig selv.
- Overbevisninger – giv slip på det perspektiv der har hæmmet dig.
Hvis din coach kan hjælpe dig med at tage det næste skridt, hvor meget vil det være værd for dig?
Hvor meget er det værd at komme på benene igen efter en lang periode af udbrændthed?
Hvordan måler man værdien i at slippe for angst?
Hvor meget er sindsro værd? Hvad med selvværd?
Hvis du kan få klarhed omkring en udfordring du har med dit arbejde, hvad er det værd at lykkes med at overvinde?
Hvor meget er dit forhold værd – hvis din coach kan hjælpe med at forbedre det, hvad vil dét betyde for dig?
Det er ikke altid nemt at sætte værdi på coaching, eftersom hvert forløb og situation er unik. Investerer du din tid og penge og har du en ærlig sårbarhed omkring dine udfordringer, så kommer resultaterne.
Hvad forventer coachen af dig?
- Kom til tiden.
Coachen har begrænset med tider i kalenderen til klienter. Kommer du for sent, kan du risikere at din session bliver kortere, af hensyn til at der kommer flere personer efter dig. - Vær ærlig og sårbar.
En coach kan kun hjælpe og støtte dig hvis du er åben og ærlig omkring dine sårbarheder. - Gør arbejdet for dig selv.
I forløbet med din coach kan det være at du får opgaver at lave mellem sessionerne. Du kan få opgaverne baseret på dit arbejde i sessionen og hvad du vil opnå. - Tag ansvar for dine handlinger.
Den bedste måde du kan få din relation med coachen at fungere på, er at tage ansvar for dig selv og dine handlinger. - Vær proaktiv.
Coaching er en proces, der hjælper dig med at blive selvmotiveret og finde drivkraften til at tage styringen i dit eget liv og ikke vente på at andre gør det. Find motivationen og arbejd proaktivt for at lave forandringer i dit eget liv. - Nyd rejsen.
Selvom coaching kan være en alvorlig og arbejdsom proces, er det også vigtigt at nyde processen. Coachen er glad for at støtte dig og ønsker at nyde sessionerne ligeså meget som du gør! Det gør tunge ting lettere.